Kryb i Thailand

Overvejer du at rejse til Thailand, men tanken om de mange kryb giver dig kolde fødder?

Sådan havde jeg det selv første gang, vi tog afsted, og jo mere, jeg tænkte over det, jo værre blev forestillingerne. Var der giftige slanger overalt, lurende på chancen for at bide mig i fødderne? Var der fugleedderkopper under sengene? Skorpioner på altanerne?

Jeg forsøgte at google mig klogere, men fandt ikke megen hjælp online. Så det var lidt med hjertet i halsen og meget levende skræk-fantasier i baghovedet, at jeg satte mig ind i flyveren tilbage i 2009.

Nu har jeg været i Thailand mange gange siden, og det var selvfølgelig ikke halvt så slemt, som jeg havde forestillet mig, selvom der ER kryb dernede. Det følgende er skrevet med to ting for øje: Et, at berolige dig, for det er ikke så slemt, som man tror; To, at tale ærligt og direkte om det kryb, der trods alt er der.

Jeg har udvidet begrebet ‘kryb’ noget, så det også rummer mange andre dyrearter, som man kan støde på i Thailand.

Vandslange i Nopparat, Krabi

Slanger

Der er mange slanger i Thailand. Nogle af dem er livsfarlige, hvis man bliver bidt. De fleste er ikke giftige. Nogle kan spytte gift, andre kan svæve. Jep, de kan gøre sig flade og flyve fra et træ til et andet.

Det er meget forskelligt, hvor mange slanger man støder på. Det kommer meget an på, hvor man er. Jo længere ud på landet, jo længere ind i junglen, man tager, jo større er chancen for at møde slanger. Det er således ikke videre sandsynligt at støde på en slange i de store turistbyer.

Det sted, vi har set flest slanger var på Koh Chang. Det meste af Koh Chang er dækket af regnskov. Meget af øen er stadig national park og indtil for ikke så længe siden, var hele øen fredet. Så det er nok meget naturligt, at det er et levende sted. Her så vi slanger næsten dagligt.

Vi har også set et par slanger hist og pist andre steder. Men det har været få og sjældent, og sidste gang vi var afsted, så vi ikke eneste.

De slanger, vi har mødt, har alle reageret på samme måde. De bliver pissebange. Det kan godt være, at vi mennesker har lært at frygte slanger, men jeg har aldrig mødt et dyr, der så tydeligt bliver bange ved synet af et menneske, som slangerne gør. Man kan næsten se dem tænke ‘fuck, et menneske!’

Ligesom alle andre dyr, der bliver rigtig bange, så stivner slangerne. De ligger helt stille og håber på, du ikke ser dem. Hvis du kigger væk et kort sekund, vil slangen være væk, når du ser derhen igen. Det er måske det mest imponerende (og også lidt bekymrende) ved slangerne, at de er i stand til at gøre sig selv usynlige på et splitsekund. Hvilket naturligvis må antyde muligheden for, at langt de fleste slanger, man kommer i nærheden af, dem ser man slet ikke.

Så det, man skal vide om slanger, er, at de er bange for os. De vil helst bare væk. Lader man dem være, og sørger man for, at de har mulighed for at komme væk, så smutter de igen. Hvis de bider er det ikke af vrede eller ondskab, men fordi de panikker.

Tramp, når du går, så er de smuttet, inden du kommer. Behandl dem alle, som om de er livsfarlige, for nogle af dem er det. Der er mange kobraer, flere af disse arter er spyttende kobraer, som spytter gift og er i stand til at ramme dine øjne på tre meters afstand, så hav respekt for dem. Der findes også kongekobraer i Thailand. Det er verdens største giftslange, og den lever af andre slanger. Der er supergiftige havslanger. Der er gigantiske kvælerslanger — de eneste, som kan se os som bytte.

Men altså, efter 14 uger i forskellige områder af Thailand, har jeg stadig til gode at møde nogle af de farlige. Så det er altså ikke sådan, at de pibler frem fra hver en krog.

Edderkopper

Der er edderkopper i Thailand. En enkelt art er meget stor og forholdsvis almindelig. Den hedder en Giant Wood Spider (Gigantisk Skov Edderkop), og navnet siger det hele. Den er på størrelse af en kvindes hånd og er —når man er kommet sig over de værste myrekryb — faktisk en ret smuk edderkop, med gule aftegninger på siderne. Den findes i udkanten af skove og sidder i sit meget store spind, der kan være flere meter bredt, og venter på insekter, småfugle eller små flagermus bliver fanget i nettet.

En Thai tilbød mig engang at holde en i hånden, men jeg takkede pænt nej. Han fortalte, at den kunne bide, men det var ikke værre end et bi-stik.

Derudover findes der selvfølgelig mindre edderkopper. Men det er ikke, fordi jeg synes, det vrimler med dem. Der er langt flere edderkopper i Danmark i slutningen af august, end der er i Thailand. Og de danske er klammere end dem i Thailand — når man først lige er kommet sig over hvor STOR en giant wood spider er.

Der skal også findes et par små taranteller i Thailand. Men dem er vi aldrig stødt på. Ingen af Thailands edderkopper er voldsomt giftige.

Skorpioner

Det siges, at skorpioner er meget almindelige i Thailand. Vi har stadig til gode at se den første. Levende i hvert fald. Der er visse steder boder, hvor man kan købe ristede insekter at spise, og der er ofte skorpioner blandt disse.

Kakerlakker

Der er en del kakerlakker i Thailand. Det er varmt, det er fugtigt, og det er godt for kakerlakker. De kan være store, på størrelse med en tommelfinger, og det sker, man finder en på badeværelset. Men det sker også ved middelhavet, eller sågar i Danmark. Thailand ligger i troperne, kakerlakken kommer fra troperne, så der er måske lidt flere kakerlakker i Thailand end ellers.

Gekko i Chaweng på Koh Samui

Gekkoer

Det vrimler med små, søde gekkoer overalt i Thailand. Der er mange arter. De mest almindelige er brune, grå og blålige. De kommer frem, når mørket falder på, og sidder på mure, omkring lamper, under lofter osv.. Man bliver nødt til at lære at leve med dem. Det er ikke usandsynligt, at der måske bor et par gekkoer inde på dit hotelværelse. De er dine venner, de spiser myg. De kan finde på at kalde på hinanden med nogle høje lyde, som kan være lidt irriterende, men hey, du er i junglen, og junglen har lyde.

Thai’erne har forskellig overtro knyttet til gekkoer. Som vi har med sorte katte etc. Falder en gekko ned fra loftet og lader til højre eller også er det venstre for dig, så er det et varsel om uheld.

En enkelt og knap så almindelige gekko-art er tokai’en. En tokai kan blive ganske stor. Som en underarm. Den er blålig i farven. Og sidder mere stille end de mindre arter. Lad være med at drille den, for tokai’er bider. De kaldes for gekkoernes pitbull, og når de først har bidt sig fast, slipper de ikke. Tokai’er er ikke voldsomt almindelige.

De almindelige gekkoer bliver hurtigt kedelige, men jo tættere på skov, man kommer, jo flottere arter, kan man være heldig at se.

Garden Fence Lizard i Chaweng, Koh Samui

Firben

Der findes mange forskellige firben i Thailand. Skinks, der oftes er kopperfarvede og løber rundt på jorden, og øgler, der findes i alle mulige farver, og som løber op og ned af træerne. De ses om dagen og er smukke og søde. De er som danske firben, bare smukkere.

Nogle øgler har vinger og kan svæve ganske langt. Man kan ikke se vingerne, når de ikke bruger dem, de ligger tæt ind til kroppen. Det er imponerende syn at se en flyve-øgle svæve mellem to træer.

Frøer

Der findes en mængde tudse- og frøarter i Thailand i alle størrelser. De er ikke så almindelige som gekkoer og firben. Nogle frøer er så små som en lillefingernegl, andre større end en hånd. Om dagen ser man ikke mange frøer, da mange arter er nat-aktive. Når mørket falder på, begynder frøerne at kvække. Tropenætter har deres tæppe af lyd.

Hvor man om dagen kan være heldig at se en frø sidde og sove — det kan de gøre på lodrette vægge — så skal man se, hvor man træder om natten. Igen som med slangerne, gælder det, at jo længere ude på landet, jo længere inde i junglen man er, jo mere levende er der.

Stor varan i Lumpini Park, Bangkok

Varaner

Varanerne i Thailand er ikke som dem på Komodo. De gør ikke noget, hvis man ikke selv er ude om det. De er for det meste mindre end en meter.

Vil man gerne se store varaner, så er Lumpini Park i Bangkok et besøg værd. Her er der en massiv bestand af varaner. De lever vildt i parken, som ænder og egern gør herhjemme, og de største af dem er over to meter.

 

Flagermus

Der er mange flagermus i Thailand. De fleste er ikke særligt store. Der findes ikke vampyrflagermus i Thailand. De fleste arter spiser frugt, andre spiser insekter. Men der findes flyvende hunde, og de er store. Vingefanget kan være op til en meter, og det er altså lidt voldsomt, når sådan en karl flyver lige hen over hovedet på én. De flyvende hunde er så ikke voldsomt almindelige. Jeg har kun set dem en enkelt gang, på Koh Yao Noi.

 

Tusindben

Thailands tusindben er ganske store — og ret almindelige. Med ganske store mener jeg 10-15 centimeter. De ligner de danske tusindben, bare forstørret kraftigt op.

Der findes en anden art tusindben, skolopendere, hvor benene sidder mere ude på siden af kroppen. De skal vist være giftige. Dem har vi aldrig mødt nogle af.

 

Snegle

Thailand har nogle store sneglearter, som kommer frem, når det har regnet. Husene er lidt mindre end en tennisbold. De gør ikke noget.

Ude i havet har de til gengæld en anden type snegl, som kan være livsfarlig. Det er en Cone Snail. Der findes flere arter Cone Snails, der alle har et hus formet svagt som en vaffelis, deraf navnet. De er udstyret med en lille giftpil, de kan skyde fisk med. En enkelt art er giftig nok til at dræbe et menneske. Vi har fundet en del sneglehuse fra Cone Snails, men har aldrig set en levende.

Myretue i et træ i Kata, Phuket

Myrer

Der er myrer alle vegne i Thailand, og det skal man lige vænne sig til. De er ikke større end de danske myrer, og ligesom i Danmark er der mange arter og størrelser. De er ufarlige, men nogle arter kan være aggressive, og jeg har en enkelt gang måtte springe ud i et vandløb, fordi jeg blev bidt af en flok myrer. Det gjorde ondt, men de var ikke giftige, og smerten stoppede, så snart de stoppede med at bide mig. Af det kan man lære, at man skal se sig for. Myrerne kan tage det nært, hvis man træder i tuen.

Nogle myrearter bygger deres tuer oppe i træerne.

Der findes ikke hærmyrer i Thailand.

 

Myg

Myggene er blandt de farligste dyr i Thailand. De kan smitte mennesker med livsfarlige sygdomme. Der er dengue feber i det meste af Thailand og malaria visse steder. Pas på dig selv. Brug myggespray fra skumring til tidlig morgen — og hav det med dig om dagen, for du skal ikke langt ind i skyggen, før myggene melder sig. Køb en flaske myggespray med hjemmefra, for du har brug for den allerede den første dag. De lokale myggespray er ofte bedre og billigere, men dem skal man først lige have købt, så hav også med hjemmefra.

 

Andre insekter

Der er et væld af insekter i Thailand. Store som små. Der er gigantiske og farvestrålende sommerfugle. Guldsmede i alle farver. Og store, sorte brumbasser på størrelse med en tommelfinger. Mange af disse insekter er med til at gøre et besøg i Thailand fortryllende. Forestil dig at ligge ved poolen, mens kæmpestore og supersmukke sommerfugle leger i buskene omkring dig.

Makakabe på en lygtepæl, Railay halvøen, Krabi

Aber

De mest almindelige aber i Thailand er Makakker. Der er forskellige arter makakker, men for en almindelig turist er det svært at kende forskel. Makakker ser søde og sjove ud, og de kan finde på at kravle rundt på turisterne, og gør de det, er der ikke meget andet at gøre end at finde sig i det. MEN makakker er nogle slyngler, de bider og river i hår, og de er ikke ude på at hygge med dig, de er ude efter noget at spise. Det kan være den uåbnede pose peanuts, du har liggende dybt nede i rygsækken, som du måske tror, de ikke kan lugte. Men det kan de. Og de skal nok få fat i den. Om de så skal stjæle hele rygsækken.

Problemet er, at man har fodret makakkerne for at få dem til at komme frem, så turisterne kan se dem, og nu forventer de at få mad, når de møder mennesker. Thai’erne selv er tit bevæbnet med slangebøsser i disse områder, for at kunne jage aberne væk.

Gibboner er mere sjældne. En af grundene er, at de lokale skyder hunnerne for at stjæle deres unger. Turister vil nemlig betale for at blive fotograferet med en gibbonunge. Når ungerne bliver kønsmodne, begynder de at bide, og så aflives de. Lad være med at støtte det show. Hvis ingen betaler, får gibbonerne måske lov at være i fred. Gibboner er meget sky og meget sjældne, og vi har ikke været heldige at se en vild gibbon endnu. Der findes flere forskellige underarter i Thailand. Nogle gule, andre sorte, nogle rødbrune.

Der findes en tredje og også meget sjælden abeart i Thailand. Den hedder en Langur. Jeg ved faktisk ikke ret meget om dem, men vi var heldige at se en på Railey halvøen.

Blue-whistling thrush, Phra Nang, Krabi

Fugle

Der er mange fugle i Thailand og mange arter, vi ikke har i Danmark, men der er langt fra virkeligheden til rejsebøgernes billeder af næsehornsfugle, farvestrålende junglefugle, og hvad ved jeg. Det er mest brune, sorte og grå fugle, man ser. Den mest almindelige, og mest frække, er en beostær-art, som man ikke kan undgå at møde. Gråspurve er også meget almindelige.

Er man vågen kan man være heldig at spotte store ørne, små hejrer, sære storkearter, tropefugle med lange haler, meget små duer, osv., men man skal ikke forvente, at det vrimler med fantastiske tropefugle i skarpe farver, for de er et meget sjældent syn. Desværre.

Rotter i en affaldsdynge på gaden i Kata Beach, Phuket

Rotter

Rotter er ikke ualmindelige i Sydøstasien. Det er fattige lande, hvor kloakker og affaldshåndtering ikke er som hjemme i Danmark, og den slags tiltrækker rotter. Der er selvfølgelig rotter overalt, hvor der mennesker, men det er min erfaring, at ligesom man ser flere rotter i storbyerne i Europa end i skovene, så er der også flere rotter i byerne i Thailand end ude på landet.

 

Hunde

Der er desværre, som i mange andre fattige lande, mange gadehunde i Thailand. De løber omkring i flokke og lever af affald. De er nogle sølle kræ, som man kun kan have ondt af. Men man skal huske, at der er rabies (hundegalskab) i Thailand, og der er hvert år danskere, der smittes med rabies i Thailand, og langt de fleste smittes efter at være blevet bidt af hunde eller aber.

 

Thailand ville ikke være det samme uden kryb

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg holder meget af naturen i troperne, og for mig ville Thailand simpelthen ikke være det samme uden kryb. Tropenætterne skal summe af liv, af gekkoernes kalden, frøernes mangeartede kvækken, og at gå hen ad en mørk vej med lommelygter i hænderne og ildfluer summende omkring sig er en stor del af det, jeg elsker ved troperne. Rotterne kan jeg undvære, men det tætte, varme, summende tropiske liv omkring én, håber jeg aldrig forsvinder.

Reklamer

3 thoughts on “Kryb i Thailand

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s