Vaccinationer

Hvorfor er det vigtigt at lade sig vaccinere?

En vaccination beskytter dig mod en bestemt infektionssygdom. Når du bliver vaccineret, aktiveres immunsystemet til at danne antistoffer mod en bestemt bakterie eller virus. Hvis du, efter du er blevet vaccineret, smittes med den pågældende mikroorganisme, genkender immunsystemet den. Herved dannes der hurtigt antistoffer, som bekæmper mikroorganismen, så du undgår at blive syg.

I Danmark er forekomsten af en lang række alvorlige sygdomme sjældne, takket være børnevaccinationsprogrammet, men når man rejser uden for Danmark, er det relevant at blive vaccineret for en lang række sygdomme, som ikke er omfattet af børnevaccinationsprogrammet. Det gælder sygdomme som tuberkulose, kolera, tyfus, leverbetændelse (hepatitis) A og B, japansk hjernebetændelse, hundegalskab og gul feber. Derudover er det vigtigt at tage forebyggende medicin mod Malaria, hvis man rejser steder, hvor der er Malaria, da der ikke findes nogen vaccine mod Malaria.

Hvornår skal du vaccineres og hvilke vacciner skal du have?

Om du skal vaccineres inden en udlandsrejse, og hvilke vacciner du skal have, afhænger af tre ting: Hvor du skal hen, hvor længe du skal være væk, og på hvilken måde du rejser.

I vores familie har vi alle fulgt børnevaccinationsprogrammet og har altid fået de vacciner, som anbefales af Statens Serum Institut for de lande, vi rejser til. Da det er mange år siden, at Steen og jeg fik børnevaccinerne, har vi begge fået booster-dosis mod stivkrampe, som anbefales til voksne hvert 10 år. Derudover er vi alle vaccineret mod Hepatitis A, og vi har taget malariaprofylakse, når det var påkrævet.

Når du planlægger en større rejse, er det altid vigtigt, at du nogle måneder før afrejse, kontakter din egen læge for at høre, hvilke vaccinationer, der anbefales til et givent rejsemål, så du kan blive vaccineret i tide. Nogle vacciner beskytter nemlig først flere uger efter, de er givet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s