PRIVATE POOLS PÅ BALI

Da jeg planlagde vores rejse til Bali i 2014, opdagede jeg ved et tilfælde, at på Bali er villaer med private pools til at betale. Det var klart inden for vores budget, så jeg besluttede at overraske familien lidt.

Vi boede fire forskellige steder på rejsen, og de sidste to var villaer med private pools – og det endte med at være et af de rejseminder fra Bali, som alle husker. En sjælden luksus, vi normalt ikke har råd til.

Private pool i Seminyak

En ting er, at man har poolen for sig selv. Der er ingen fulde eller larmende gæster, ingen sure gamle damer og ingen uopdragne børn. En anden ting er, at poolen ligger i ens private have, så man har hele haven for sig selv, inkl. liggestole og parasoller, der bare venter på en. Ingen kamp om pladserne og ingen håndklæde-reservationer. En tredje ting er, at der er høj mur hele vejen rundt om haven, så man har ikke bare det hele for sig selv, man er også lige så privat, som man har lyst til at være.

Vores pool og have i Ubud.

Steen læser i Pergolaen i Seminyak

I Ubud havde vi en stor overdækket veranda med udendørs spisebord og sofahjørne, to store soveværelser med store badeværelser med kar- og brus. I Seminyak havde vi tre huse, to med sove- og badeværelser (kar med løvefødder, som på film!) og et tredje hus med spise- og sofastue og indgang, hvor man trådte på sten gennem et guldfiskebassin.

Morgenmaden blev begge steder serveret ved villaernes spisepladser af en række tjenere, der kom marcherende gennem haven med maden på bakker. Det var ret overvældende, og man glemte næsten, at morgenmaden ikke bestod af meget andet end toast, frugt og kaffe.

Men det fedeste var nu alligevel bare at have poolen for sig selv, når man kom træt hjem efter en lang, varm dag på Bali, mæt af oplevelser, larm og scooteros. Lys i vandet om natten og frihed til en nattedukkert, hvis man fik lyst.

Poolen ved nattetid i Seminyak. Bemærk pomelo-træet i forgrunden.

Reklamer

2 thoughts on “PRIVATE POOLS PÅ BALI

  1. Det ser lækkert ud og skønt når man kan betale for det, hvilket ikke er så tit for vores vedkommende. Men det giver nu bare et problem, du bliver lidt afhæng af det 😉

    /Annette

    Like

    1. Ja, det er lettere at vænne sig til luksus end at vænne sig af med det igen. For os var det sikkert en engangsfornøjelse, for de fleste steder er den slags ikke til at betale for almindelige mennesker. Men når det så pludselig er, er det en oplevelse, der er værd at tage med, synes jeg.

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s