Svømmer med hvalhajer

“Go-go-go!” råber både kaptajnen og en af guiderne bag os. Nu er det nu. Og det skal gå stærkt.

Sekundet før, sad min yngste søn Edward og jeg begge klar på rælingen af båden, svømmefødder, redningsvest, dykkermaske og snorkel på, og ventede på signalet. Nu lader vi os begge glide i vandet sammen med guiden, som jeg faktisk ikke aner, hvor er lige der.

Edward og jeg sidder klar på rælingen, mens Magnus og Anne Marie venter på deres tur.

Vi rammer det azurblå hav, og sekundet efter opdager jeg, at jeg har glemt at holde min dykkermaske på plads. Slaget, da jeg rammer vandet, river den op i panden på mig. Det gør lidt ondt i næsen, vil jeg godt lige have med, men jeg skynder mig så godt, jeg kan, med at få den trukket ned på plads igen, så jeg kan blæse vandet ud af den med næsen.

I det samme mærker jeg nogen tage fat i mig. Jeg ved ikke, om det er guiden eller Edward. Jeg har siden fået at vide, at det er dem begge, og at de råbte til mig. Det hører jeg nu ikke. Jeg har alt for travlt med den pokkers maske. Heldigvis får jeg den hurtigt tømt for vand, og sekundet efter ser jeg en meget stor hvalhaj have kurs direkte mod mig. Den ser ikke ud til at være mange meter væk. En hvalhaj er ganske bred, måske halvanden meter, som det skrivebord jeg sidder ved og skriver disse ord, og når man ligger der og pjasker i vandet for at komme af vejen, så virker den ikke mindre.

Hvalhaj svømmer tæt forbi

Hvalhajer er fredelige væsner, der sjældent gør nogen fortræd, men en ting skal man undgå: At være lige foran dem. De svømmer ganske enkelt en ned. En hvalhaj kan være op til femten meter lang. Det er nærmest en bus, der kommer imod en. Den skifter ikke kurs, bare fordi en eller anden dansk forfattertype er plumpet ned i vandet foran den.

Heldigvis lykkes det mig at komme af vejen. Jeg bliver vist delvist trukket væk af guiden, hvilket ikke gør meget for min fysiske selvtillid, som aldrig har været noget videre. Jeg var ikke førstevalget, når der blev valgt hold til fodbold, eller nogen som helst anden sport, i skolen.

En hvalhaj svømmer forbi båden.

Jeg ligger i vandet og ser den enorme haj svømme forbi, og så går den vilde jagt ellers for at følge med hajen så langt som muligt. Edward og guiden pisker af sted, mens jeg hurtigt sakker bag ud. Sådan nogle hvalhajer svømmer forbløffende hurtigt.

Snart er det tid til at svømme tilbage til båden, så Anne Marie og Magnus kan komme i. Man skiftes to og to til få en tur med hvalhajerne. Der er mange i dag. Som i vildt mange. Jeg tæller mig frem til nogle og tredive i overfladen, men guiden fortæller, at der altid er flere længere nede, end man ser i overfladen, så dette er en flok på mindst 80 hvalhajer.

Det er en på alle måder fantastisk dag. Vandet er blikstille. Båden vipper dårligt nok. Vi befinder os et eller andet sted i Det Caribiske hav nordvest for Yucatan, syd for Cuba. Morgenmaden blev indtaget på en havnerestaurant ved en lille havn nær Cancun i Mexico, inden vi sejlede ud for at finde hvalhajerne, der ikke lige sådan lod sig finde. Det tog over en time at finde dem, selvom de mange både, der satte ud på ture som vores, var i radiokontakt med hinanden. Vi så flere havskildpadder komme op til overfladen undervejs. Det havde ingen af os set før. Flyvefisk svirrede i luften, mens store frigatfugle svævede over os. Det var en vidunderlig morgen.

I kølvandet på tre hvalhajer.

Og så pludselig var hvalhajerne der – og båden begyndte at kredse, så vi på skift kunne hoppe i og snorkle med hajerne. På Edwards og min første tur, dykkede hvalhajen direkte under båden og forsvandt, og guiden besluttede, at vi skulle have en ekstra tur. Det var så den, jeg lige har beskrevet. De følgende gik noget bedre, selvom jeg altså bare ikke kunne følge med dem. En gang kom jeg lidt for tæt på en ganske stor hvalhaj, da jeg gled hen af siden på den, efter at være sprunget i vandet, og jeg blev ramt oven i hovedet af halefinnen. Sådan en halefinne på en haj på langt over ti meter kan mærkes. Alligevel var det den bedste af turene med hajerne, for det viste sig, at Edward og jeg var sprunget ned mellem to hvalhajer, som vi nu svømmede mellem, så godt vi kunne følge med, og mens vi gjorde det, kom en tredje særdeles stor hvalhaj til, og det er alligevel noget af en oplevelse, at snorkle i kølvandet på tre store hvalhajer på en gang. 

Hvalhajerne er fredede, og reglerne er sådan, at havet automatisk bliver regnet for værende en nationalpark, så snart der er hvalhajer i nærheden. Dermed er der bestemte regler for, hvorlænge bådene har lov til at opholde sig i nærheden af hvalhajerne. Det er også kun godkendte selskaber, der overhovedet har lov til at arrangere udflugterne. Det overvåges altsammen ganske skrapt af kystvagten, heldigvis, som også kalder bådene over radioen, når det er tid til at forlade området igen.

To hvalhajer følges ad. Det hvide grums i vandet er de tunæg, som hajerne kommer til Mexico for at spise.

På hjemvejen gjorde båden stop på Isla Mujeres, hvor der blev serveret frokost i vandet. Bådens hynder kunne flyde, og de blev brugt til borde, og man stod så i vand til livet og spiste med fødderne i kridhvidt sand, mens pelikaner og frigatfugle fløj over hovedet på en. Det var fedt på en eller anden chillet måde. Edward morede sig med at svømme under båden.

Efter vi havde forladt hvalhajerne og sat kurs mod Isla Mujeres, kom vi forbi et sted, hvor havoverfladen krusedes af noget under vandet. Det så næsten ud, som om det regnede. Det gjorde det selvfølgelig ikke. Det var en enorm stime sardiner. Lige inden det kom en delfinmor med unge forbi båden, inden de begge forsvandt i dybet.

Det var en dag, vi ikke glemmer lige med det samme.

 

Reklamer

2 thoughts on “Svømmer med hvalhajer

  1. Dejligt at læse om jeres tur!
    Vi havde en næsten identisk tur i 2012. Det er ubeskriveligt stort at svømme med disse fantastiske fisk. Det er et minde for livet. Vi vil forsøge os igen til sommer, hvor turen endnu engang går til Mexico.
    Glade rejsehilsner
    Anne Marie/Two Danes On Tour

    Liked by 1 person

    1. Vi var i Mexico i tre uger og kom hjem med flere store first time oplevelser – og alligevel var der mindst lige så meget, vi var gået glip af, eller må vente med til en anden god gang, hvis man skulle være så heldig. Det er rart og spændende land at besøge.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.