Edderkopper i Mexico

Vi er på vej tilbage til hotellet i San Miguel, den eneste egentlige by på den caribiske ø, Cozumel, i Mexico. Vi har været nede at købe forsyninger i det store SuperAki supermarked og går nu på fortovet ad hovedvejen ud ad byen. Vi bor lige ved siden af brandstationen. Det er ikke centralt, ikke inde i turistområdet, men bestemt heller ikke ude på landet. Her er butikker, restauranter og en større skole.

Edward går et par skridt foran os voksne. Pludselig råber han op og peger ned på fortovet. Foran ham ligger en ganske stor brun fugleedderkop. Ingen af os har nogensinde set en fugleedderkop uden for zoologiske haver og den slags. Men her er en. Der går nogle sekunder, før vi forstår, at den er død.

Død fugleedderkop på fortovet midt i byen

Edward udstøder nogle uforståelige lyde, mens jeg med livlig sitren indeni tager et par hurtige billeder af den, inden vi skynder os videre og hjem. Anne Marie snakker meget om edderkoppen den aften. Vores hotellejlighed er i to etager. Sove og badeværelser ovenpå og endnu et værelse, stue, køkken og udendørs tøjvaskerum forneden. Mens de andre hygger sig nede i stuen, lister jeg op på værelset og går på nettet.

Normalt søger jeg altid informationer om kryb i de lande, vi besøger, bare for at vide besked inden afrejse, men i år har jeg glemt det. Måske fordi rejsens egentlige formål er at lære at dykke, og al fokus har været på det op til rejsen. Jeg ved det ikke. Men synet af den døde fugleedderkop på fortovet her midt i byen har påvirket mig nok til, at jeg lige må tjekke op det med fugleedderkopper i Mexico.

Mexico er det land i verden med næstflest registrede arter af fugleedderkopper, læser jeg og synker en klump. Men da der aldrig er fortaget nogen egentlig videnskabelig undersøgelse af bestanden af fugleedderkopper i Mexico, må der givetvis findes en del uopdagede arter, hvorfor Mexico sandsynligvis må være det land i verden med flest forskellige arter af fugleedderkopper.

Jeg læser videre, at de oftest ses i skumringen siddende på husmure. Om dagen kommer de kun frem, hvis det regner kraftigt, så deres underjordiske huler oversvømmes. De fleste arter er såvidt jeg kan læse mig frem til ikke voldsomt giftige. Jeg kan høre Edward og Anne Marie nedenunder hvine. De er sikkert i gang med at fortælle Magnus, der ikke var med ude, om fugleedderkoppen.

En lille grøn øgle fotograferet i junglen på Cozumel.

Jeg går nedenunder og fortæller de andre, hvad jeg lige har fundet ud af. Der bliver skåret et par ansigter rundt omkring, men det er ikke vores første rejse til troperne, og vi har efterhånden set en del kryb. Vi har stadig mere end to uger i Mexico at se frem til. Jeg ved ikke, om jeg var den eneste, men under resten af opholdet i Yucantan i Mexico kunne jeg ikke lade være med at være lidt på udkik efter fugleedderkopper, når vi var ude at gå i skumringen eller om aftenen, men vi så aldrig flere end den ene.

Vi så en del andre edderkopper, de fleste på vores værelser. Små bitte jagtedderkopper og nogle, der lignede miniudgaver af de mejeredderkopper, der er så almindelige hjemme i Danmark. Men det var også alt. Måske fordi vi mest opholdt os i byer på denne rejse, San Miguel på Cozumel og Playa Del Carmen og Cancun inde på fastlandet. Vi så ikke en eneste slange. Kun én gekko. Så jeg vil ikke sige, at det ligefrem vrimlede med edderkopper og kryb. Der var mange små og store øgler og firben udenfor. Nogle særdeles smukke. Men det er en anden historie.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.