Flere forladte huse

Når jeg rejser, holder jeg meget af de små ting, som man ikke finder i rejsebøger eller på rejseblogs, om det så er lokale sodavand, at se hyrden drive fåreflokken eller noget helt tredje hverdagsagtigt. Blandt disse ting er forladte bygninger, der ligger og forfalder, glemte og overladte til naturens gang. Jeg har en gang tidligere delt et galleri af spøgelseshuse her på bloggen (se det her), men der er flere, hvor de kom fra, så her er en ny samling.


San Miguel, Cozumel, Mexico, 2017. Den vildtvoksende have har næsten slugt denne villa, der var nabo til vores hotel. Små kolibrier og et væld af insekter har overtaget stedet. Jeg bliver nysgerrig. Hvordan er huset indeni, hvorfor blev det forladt, hvor meget kryb er der i krattet?


Duved, Sverige, 2015. Denne forladte bygning lå blandt en række andre træbygninger. Måske er det sneen, det tomme vindue, eller taget, som enten er i stykker eller ved at blive repareret, men jeg drages af bygningen, af mørket i det rudeløse vindue.


Etna, Sicilien, Italien, 2012. Vulkanen Etna er en af de mere aktive vulkaner. Måske er det derfor, at der ligger ganske mange forladte bygninger på dens sider. Nogle er delvist begravede i lava, andre som denne lader til at være blevet forladt, allerede inden den var færdigbygget. Det liv, den skulle have dannet rammen om, indtog den aldrig. I stedet har det nøgne betonskelet været overladt til grafitti-malere, der må være rejst et pænt stykke for at male på den. Der er ikke meget andet end skov og krat i nærheden, og så vejen, selvfølgelig.


Kata, Phuket, Thailand, 2015. Jeg har ikke helt kunnet regne ud, hvad denne bygning har været brugt til, restaurant, koncertsal, hotellobby, noget helt andet, jeg ved det ikke. Den lå helt oppe bag Kata Beach, helt oppe på den skovklædte skrænt på den anden side af hovedvejen, så langt væk fra stranden som man kunne komme. Udsigten ud over byen må have været fantastisk, man må have kunnet se helt ud til havet og de små øer derude. Men nu er det fortid. Bygningen ligger øde og forladt hen. Bemærk i øvrigt, de mange ledninger på kryds og tværs. Asien fører strøm noget anderledes, end vi er vant til herhjemme.


Rethimno, Kreta, Grækenland, 2006. Da vi var i Rethimno, var byen i kraftigt forfald og der lå mange bygninger som denne øde hen. Byen er i forvejen mere italiensk i akitekturen end græsk, men her blev det måske lige lovlig rustikt. Kontrasten til den nymalede underetage er påfaldende. Alligevel drager de forladte øvre etager mig mere.


Kumarakanda, Sri Lanka, 2018. Sri Lanka blev ramt af tsunamien i 2004, og mange mistede deres hjem. Og selvom det er mange år siden nu, ligger de forfaldne og ødelagte huse mange steder der stadig. Sri Lanka er langt fattigere end fx Thailand, hvor det meste i dag er genopbygget, og det ses tydeligt. Måske især, når det går op for en, at det forladte hus, man står og fotograferer, slet ikke er forladt. Familien bor der stadig. Det skete desværre for mig et par gange. Dette hus, er jeg nu ret sikker på, var forladt. Kumarakanda ligger en anelse, gåafstand, syd for turistbyen Hikkaduwa, og stranden er lige omme bag dette hus. Alligevel, ligger det forladt og forfalder.


Malta, 2012. Byerne langs Maltas nordkyst er vokset sammen, så det kan være lidt af en gåde at regne ud, i hvilken by, man er, men hvis jeg husker ret, var dette ikke langt fra hovedstaden, Valletta, at jeg fotograferede denne spidse hjørnebygning, der oser af atmosfære og charme. Vinduerne er knuste, den varme ørkenluft har fri adgang, hvor der engang må have været stuer og familier haft deres hjem. Jeg er sikker på, med aircon, at man kunne skrive godt i det hus.


Catania, Italien, 2012. Græsset vokser ud af sprækker i mure og tag på dette forladte hus i den sicilianske storby Catania. Den ene dør blev muret til for mange år siden, den ande har en lille lem, som jeg ikke kan regne ud, hvad formålet har været med. Der er noget ved dette hus, der gør, at man kan gå forbi det mange gange uden at bemærke det, men når man så endelig får øje på det, virker det næsten bombastisk i al sit brune forfald.


Playa Del Carmen, Mexico, 2017. En lukket og forladt biludlejning midt i den hastigt voksende badeby. Bygningen er sikkert væk nu og endnu et hotel bygget, hvor den lå. Playa del Carmen er en by i voldsom forandring i disse år. Men da vi var der, lå den der stadig og ventede på bulldozerne. Man kan fornemme den bristede drøm om egen forretning, som måske endda holdt i mange år, inden det gik galt, men engang har en mand eller en kvinde startet sin egen biludlejning her, måske med en lille flåde af de mexikansk byggede VW Boble, og har navngivet sin forretning efter drømmen. Success. Nu virker navnet næsten bittert og ironisk.


Negombo, Sri Lanka, 2018. Midt på strandvejen, Lewis Place, i turistområdet Kudapaduwa i Negombo, ligger denne ruin, mellem hoteller, restauranter og souvenirbutikker. Og den har tydeligvis været forladt længe. Jeg kan ikke rigtig regne ud, om huset aldrig blev bygget færdigt, eller ødelæggelserne er kommet senere, og facade og tag er styrtet sammen. Måske under borgerkrigen, selvom den mest var længere nordpå, eller måske under tsunamien, der også ramte her, og skal have skyllet fiskerlandsbyen lidt længere oppe ad gaden væk. Det er fascinerende at se, hvordan naturen er ved at tage huset tilbage. Bemærk den væltede søjle forrest i billedet, og slyngplanten til venstre, der er på vej op på første sal.


Kuta, Bali, Indonesien, 2014. Et stoppet og forladt byggeri. Måske det skulle det have været et resort, hvor turister ville have flokkedes. Kutas fantastiske strand, som trækker især australske turister i tusindvis er lige rundt om hjørnet. Beliggenheden er i orden. Men noget gik galt. Byggeriet blev opgivet, og nu ligger det døde betonskelet af hvad, der skulle have været, og forfalder midt i den hektiske badeby. Man kan finde opgivne hotelbyggerier i mange badebyer rundt om i verden, og af en eller anden grund gør de mig altid trist til mode. Jeg ved ikke, om det er de spildte kræfter, den ødelagte natur – som bliver endnu værre, når nu planerne aldrig blev færdiggjorte, eller om det bare er noget i mig, noget, der hader at give op.


Koh Yao Noi, Thailand, 2015. Dette sidste billede i denne omgang. En forladt, og næsten væltet hytte midt i en tilsyneladende opgivet gummiplantage på Koh Yao Noi. Om det er turismen, der er ved at fortrænge gummiplantagerne fra øen, ved jeg ikke, men forladte hytter som denne var der flere af, da vi besøgte øen. Kopperne til at opsamle den tappede gummi sad stadig på stammerne af gummitræerne, men det var længe siden, der sidst var blevet ridset i stammen og samlet gummi. Måske er gummipriserne faldet, så det ikke længere kan betale sig at dyrke gummi på øen? Andre steder rydder man regnskoven for at dyrke olie eller gummi, men her var naturen ved at tage plantagerne tilbage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.